Reglement

Reglement for Rudersdal Tennisklub

Revideret af bestyrelsen i marts 2021.  


Ifølge § 16 i vedtægter for Rudersdal Tennisklub gælder følgende:


§ 16. Bestyrelsen fastsætter reglement og bestemmelser for klubbens daglige funktioner, samt ophold og spil på anlægget. Overtrædelse heraf kan medføre, at overtræderen for kortere eller længere tid formenes adgang til banerne.


Derfor har bestyrelsen fastsat følgende reglement for klubben:


1) Bestyrelsen fastsætter regler for benyttelse af banerne herunder, hvordan baner reserveres samt for brug af klubbens øvrige faciliteter.


2) Klubbens hele anlæg stilles under medlemmernes beskyttelse.


3) Klubhuset står til medlemmernes disposition. Det forventes at medlemmerne rydder op efter sig, og altid låser når ”sidste mand” forlader anlægget.


4) Kun medlemmer, der har betalt forfaldent kontingent, samt disses gæster (jf. regler om betalt gæstespil) har ret til at benytte klubbens baner.


5) Ved spil med gæst skal betaling ske inden spil påbegyndes.


6) Bestyrelsen fastsætter tidspunkter for faste aktiviteter, såsom Hvirvelvind, fælles kampspil og diverse former for træning. Disse aktiviteter skal fremgå af klubbens hjemmeside. Ydermere kan bestyrelsen til særlige formål disponere over banerne. Dette annonceres forud på klubbens hjemmeside og ved udsendelse af e-mails til medlemmer.


7) Tennisbanerne må kun anvendes til tennisspil, tennisrelaterede aktiviteter eller anden ketcher sport.


8) Banerne skal fejes efter spil (se nedenstående vejledning).  

                                                                                                                                      


9) Lågerne til banerne skal holdes lukket, både under spil, og når banerne forlades.


10) Nøglebrikken er personlig, og medlemmet skal selv være på banen, når nøglebrik er i brug. Nøglebrikken giver uhindret adgang til banerne, når der er ledige timer.


Misbrug af nøglebrik kan medføre at nøglebrikken bliver spærret, hvorefter medlem ikke længere har adgang til banerne. Ved lukning af nøglebrik vil depositum blive tilbagebetalt ved returnering af brik. Allerede betalt kontingent vil i dette tilfælde ikke blive refunderet.

 

11) Et par gange om ugen tilbyder klubben fællesspillet Hvirvelvind, der har fortrinsret over individuelt spil.


12) Klubben stiller bolde til rådighed for fællesspil og diverse klubarrangeret træning. Klubbens bolde skal efter brug låses inde.


13) Individuelt spillende medlemmer må gerne spille i tidsrummet for fællesspil, hvis banerne ikke bruges, men skal forlades, hvis fællesspillet har behov for banerne.


14) Anlægget omkring de 6 tennisbaner og klubhuset er offentligt tilgængeligt. Klubben byder enhver, der ønsker at betragte spillet, velkommen.


15) Hunde må gerne medbringes, bortset fra på banerne, såfremt de føres i snor eller er under fuld kontrol af deres ejer, og ikke generer de tilstedeværende personer på anlægget.


16) Færdsel, for såvel biler som cykler, til og fra anlægget skal foregå under behørig hensyntagen til de gående og medlemmer der har taget ophold på terrassen ved klubhuset. Parkering af biler skal ske på parkeringspladsen i øst-vestlig retning i de dertil indrettede båse. Henstilling af cykler skal ske uden at disse er til gene for aktiviteter omkring klubhuset.